Indholdsfortegnelse
MLAIC-
Organisation og komite' side
3
MLAIC-
Skyderegler, skiveskydning side
9
MLAIC-
Våben, generelle krav for original og replika. side
13
MLAIC-
Våbenklasser, præcisionsskydning. side
17
MLAIC-
Lerdue skydning side
21
MLAIC-
Sikkerhedsregler side
29
MLAIC-
Regler for langdistance skydning side
31
Vedtægter
for Forbundet af Danske Sortkrudtsskytter side
37
Standardvedtægter
for foreninger under Danske Sortkrudtsskytter side
41
Dansk
supplement til MLAIC's sikkerhedsreglement side
45
Regler
for afholdelse af Danske Mesterskaber side
46
Danske
våbenklasser side
47
Vejledende
patronoversigter og vejledende mål på bagladevåben side 49
Orientering
om lovgivning side
53
Associeringsaftalen
med Dansk Skytte Union side
73
Regler
for Terrænskydning side 74
Regler
for Westernskydning side 77
Denne
samling af regler og foreskrifter for sortkrudtskytter, vil der af og til være behov for at supplere med ændringer og
tilføjelser. Når dette er aktuelt, vil det blive annonceret i Krudtslam og
opdateringerne vil kunne hentes på forbundets hjemmeside www.sortkrudt.dk
, har du ikke adgang til internettet, vil du kunne få de sidste nye
tilføjelser og ændringer ved henvendelse til forbundet. Opdateringerne vil være
forsynet med sidenummer, og kan således lige sættes rigtigt på plads i denne
lovbog.
Såfremt
du finder fejl, eller bare synes der mangler nogle oplysninger i dette skrift,
vil jeg sætte pris på at du henvender dig til forbundet, så fejl og mangler kan
blive rettet.
Bandholm
1.november 2003. 25.juni 2004. 2.januar
2005.
Henrik Elmer,
forbundsformand
Reglement
for
MUZZLE Loaders Associations International Committee
MLAIC
Hjemmeside: www.mlaic.org
100
MLALC- Organisation og komité
110 Formålsparagraf
MLAIC's formål er som defineret af den stiftende komité den 20. juni 1971:
a) At udvikle offentlig interesse i gamle våben ved at skyde med dem med metoder og under omstændigheder så rimelig nær de oprindelige forhold som muligt
b) At forebygge enhver form for ændring, der vil kunne ødelægge gamle våbens historiske værdi. At fremme kendskabet til rette metoder til renholdelse, vedligeholdelse og reparation for at bevare gamle våben fra ødelæggelse og skader, som ikke lader sig reparere.
c) At fremme forskning omkring gamle våben og gamle betjeningsmetoder.
d) At organisere konkurrencer, fastsætte skydereglementer, offentliggøre resultater, uddele præmier og mesterskabstitler, afgøre stridigheder omkring skydereglementer etc.
NB: Det står fast, at MLAIC's skytter skal være samlere/skytter, som kender såvel den tekniske side som de historiske kendsgerninger om de våben, de anvender. De skytter, der kun kender til skydning, har ikke berettigelse i MLAIC's mesterskaber og bør opfordres til at udvide deres kendskab til våbnene.
120 Komitémedlemmer.
121 Det nationale forbund, som MLAIC har accepteret, repræsenterer det pågældende land, udpeger et officielt komitémedlem. Al korrespondance, registrering i forbindelse med mesterskaber osv., går via denne delegerede.
122 Den delegerede kan skifte, men det nationale forbund forbliver det samme, indtil pågældende organisation officielt og formelt har orienteret MLAIC om evt. skifte i repræsenterende forbund.
123 Komitéen kan ikke optage en enkelt klub som officiel repræsentant for et land, men kun en sammenslutning af klubber. Hvis klubberne ikke kan organisere et forbund, vil det pågældende lands nationale olympiske sammenslutning udpege landets repræsentant.
124 I henhold til drøftelse på komitémødet 1973 skelner man mellem "medlemmer", som deltager i komitemøder og verdensmesterskaber, og de "korresponderende medlemmer", som kun er interesseret i vore aktiviteter eller som er i færd med at bygge forladeskydning op. Kun "medlemmer" kan stemme om regelændringer.
130 Organisation af komitéen
131 Det land, der organiserer mesterskab, præsiderer fra dagen efter det igangværende mesterskab til sidste dag i det mesterskab, pågældende land arrangerer. Præsidenten vil være formanden for det nationale skytteforbund eller for det nationale forlade-skytteforbund.
132 Sekretæren vælges til sidst på hvert verdensmesterskabskomitémøde.
133 Fra 1978 vil MLAIC's korrespondanceudgifter blive dækket af et årligt bidrag fra hvert land, og bidraget betales på komitémødet.
140 Komitemøder
141 Komitéen mødes årligt:
1. Hvert andet år ved verdensmesterskaberne om onsdagen fra kl. 14 til kl. 18. Mødet skal dog afsluttes senest kl. 23.
2. I det mellemliggende år foregår mødet på stedet for det kommende mesterskab, fortrinsvis mellem medio september og medio oktober. Om muligt skal datoen fastlægges ved det foregående komitemøde.
142 Komitébeslutninger.
Næste mesterskab. Postskydninger osv.
Ændringer af regler (gældende fra det næstfølgende år).
Optagelse af nye medlemmer. Fastsættelse af medlemsbidrag osv.
143 Dagsorden:
a) Dagsorden skal sendes til alle delegerede mindst 3 måneder før mødet, for at alle har tid til at gennemdrøfte det i deres organisationer.
b)Forslag, der ikke findes på dagsordenen, kan ikke komme til afstemning.
144 Afstemning:
a) Alle beslutninger skal ske med 2/3 majoritet. Hvert land har een stemme. 2/3 majoritet udregnes udfra afgivne ja og nej stemmer. "Undlader at stemme" medregnes ikke.
b) Hvis et medlem ikke kan komme til mødet, kan han sende en stedfortræder, som har fuld beføjelse, eller han kan stemme via stedfortræder fra andet land eller via korrespondance.
c) En delegeret kan være stedfortræder for een anden delegeret.
145 Komitémøder og registrering:
Afstemningsformularer uddeles til alle delegerede.
Disse formularer udfyldes under mødet med de afgivne stemmer, og vil således dokumentere de tagne beslutninger.
200 Verdens-
og zonemesterskaber
201 a) Verdensmesterskaberne afholdes hvert andet år. Fortrinsvis mellem 15. juni og 15. juli eller imellem 20. og 30. september.
b) Zonemesterskaberne arrangeres i de mellemliggende år om muligt. Zone A - Den Europæiske Zone (de europæiske lande og Sydafrika) Zone B - Stillehavszonen (Australien, Canada, Japan, New Zealand og USA).
c) Verdensrekorder kan kun sættes ved verdensmesterskaber. MLAIC's generalsekretær vil som zonerekord optegne det bedste resultat opnået ved verdens- eller zonemesterskab af en skytte boende i den pågældende zone.
d) Skytter, der ikke tilhører pågældende zone, kan deltage i zonemesterskaberne som gæster udenfor konkurrence.
202 Det organiserende land vil udsende en officiel invitation og registreringsformularer mindst
2 måneder før konkurrencerne starter.
203 Deltagende hold skal returnere formularerne mindst 6 uger forud med navne på alle
medlemmer og deres selskab. Det skal heri klart fremgå, hvem der er holdkaptajn. Derunder skal det forventede indrejsetoldsted angives, og der skal foreligge liste over de våben, holdet medbringer, udvisende fremstillingssted, type, kaliber og hvis muligt serienummer eller identifikationsmærker. Endelig skal der fremsendes oplysninger om transportmåden, ønske om hotelreservationer og campingplads etc.
204 En skytte skal enten være født i, permanent fastboende i eller besidde gyldigt pas udstedt af det land, som han repræsenterer ved mesterskaberne.
205 Mesterskabsorganisatoren skal være i stand til at fremlægge landets holdning i forbindelse med politiske problemer, som måtte involvere et andet medlemsland ved det foregående komitémøde. Idet nogle organisationer er tvunget til at følge deres lands officielle holdninger og beslutninger, kan det være formålstjenligt at opstille et "MIAIC - international team" bestående af:
a) Skytter fra ikke-medlemslande.
b) Skytter fra medlemslande, som ikke sender et officielt hold. Dog med accept fra pågældende lands organisation.
206 Et startgebyr vil blive opkrævet til at dække skiveudgifter, medaljer og udgifter til arrangementet.
207 Plan for mesterskaberne:
Onsdag: Registrering, våbenkontrol, træning og komitémøde.
Torsdag: Træning og våbenkontrol.
Fredag, lørdag og søndag formiddag: Konkurrencer.
Søndag eftermiddag: Præmieoverrækkelse.
Søndag aften: Officiel middag.
210 Kategorier - Antal
deltagere.
211 Antallet af deltagere i hver klasse fastsættes af den organiserende nation, afhængig af til rådighed stående banekapacitet.
212 Så vidt muligt sættes maksimum på 16 skytter pr. land. Heraf maksimalt 50 % replika (dvs. kombinationer af fra 16 originale alene, til 8 originale og 8 replika,
eller 0 originale og 8 replika).
213 Der kræves minimum 4 skytter for at individuel konkurrence regnes for gældende.
214 Klasse 7 (Colt) og klasse 12 (Mariette): Samme maximale antal af skytter.
215 Klasse 2 (Maximillian) og klasse 5 (Cominazzo): Det maksimale antal må ikke være mindre end 5 pr. nation.
216 Alle klasser undtagen i 2 kategorier- O (Originale våben) og R (Replika våben)
a) En skytte kan enten deltage i kategori O eller R, men ikke i begge kategorier i samme klasse.
b) Begge kategorier (O og R) i en klasse kan skydes samtidig, hvis dette findes nødvendigt af hensyn til tidsplanen.
c) Holdskydninger afvikles udelukkende med originale våben, (kategori O), når undtages klasse 13 Peterlongo (kategori R) og klasse 17 (Amazonas), 19 (Nagashino), 20 (Rigby), 24 (Pforzheim), 25 (Wogdon), og 23 (Hawker) som kan skydes med originale, replika eller en kombination af begge kategorier.
220 Holdskydninger
221 Såfremt det ikke er muligt af hensyn til tidsplanen, vil holdkonkurrencerne ikke blive afviklet separat. Hver holdkaptajn vil da forud for den officielle åbning udpege de 3 skytter, der udgør holdet. Klasse 23 (Hawker) dog af 4 skytter, nemlig 2 skytter fra klasse 21 og 2 skytter fra klasse 22.
222 Der skal mindst være opstillet 4 hold for at en holdkonkurrence kan være gældende.
230 Medaljer og pokaler
231 Der tildeles medaljer til de 3 førstplacerede i hver individuelle klasse og til skytterne på de 3 førstplacerede hold i holdklasserne som følger:
1) Vinder: guldmedalje.
2) 2. plads: sølvmedalje
3) 3. plads: bronzemedalje
232 Pokaler tildeles vinderen i hver individuel konkurrence og til det vindende hold i hver holdkonkurrence.
233 Pokaler skal af holdkaptajnen tilbageleveres ved det næstfølgende mesterskab.
240 Ceremonier
241 Mesterskaber åbnes med en kort ceremoni før starten på skydningerne.
242 Afslutningsceremoni arrangeres på skydningens sidste dag efter præmieoverrækkelsen.
250 Protester
251 Protestkomité: Dannes af 3 medlemmer og 3 suppleanter udpeget på mesterskabets komitémøde.
252 Et medlem afløses af en suppleant, såfremt stridsspørgsmålet involverer enten en deltager fra hans/hendes land, eller angår en klasse, i hvilken han eller hun deltager.
253 Protestkomitéen har følgende pligter og ansvar:
a) Skal afgøre alle stridsspørgsmål.
b) Skal gennemgå de 4 bedste skiver i hver klasse.
c) Skal gennemgå de 4 bedste skytters våben i en klasse, såfremt der er protest.
254 Protestkomitéens beslutninger er endelige.
255 Klager, der ønskes behandlet af protestkomitéen, skal afleveres skriftligt, enten af landets delegerede eller holdkaptajnen. Klager, der angår pointoptælling, skal indleveres til lederen af optællingen inden en time efter, at pointtallet har været offentliggjort.
256 Diskvalifikation af en skytte kan foretages af banekommandøren
under skydningen, men kun i tilfælde af
dårlig opførsel eller overtrædelse af sikkerhedsregler.
Efter at pågældende serie er skudt færdig, skal banekommandøren videregive sagen til protestkomitéen til endelig afgørelse.
257 Formanden for protestkomitéen og ledende banekommandør vil i fællesskab fastlægge plan for møder i protestkomiteen og udsende denne plan.
258 Værtsnationen skal være repræsenteret i protestkomiteen af hensyn til informationsproblemer. (Uden stemmeret.)
260
Våbenkontrolkomiteen
261 Våbenkontrolkomitéen skal udpeges af MLAIC's præsident blandt deltagende medlemmer fra
mindst 3 lande.
262 Våbenkontrolkomiteen har følgende pligter og ansvar:
A) Skal foretage inspektion af alle våben, der anvendes under mesterskaberne, før skydningerne påbegyndes. Våbnene skal have været forevist våbenkontrollen, inden de anvendes i nogen klasse.
B) Skal på en let synlig måde identificere og mærke alle våben, der er godkendt til konkurrencen.
C) Skal på banen have til rådighed alle instrumenter og måleudstyr, der er nødvendigt for at gennemføre våbenkontrol: En kaliberdorn. En mikrometerskrue. Et forstørrelsesglas. Et sæt skruer med metrisk gevind. Desuden diverse specifikationer på de mest almindelige våbentyper.
D) Våbenkontrolkomiteen kan udføre kontrol af ethvert våben umiddelbart efter en skydning er afviklet på standpladsen. Kontrol af sigtemidler, pibe m.m. med henblik på at våbnet overholder de fastsatte regler.
263 A) Tvivlsomme våben skal ved forevisning for våbenkontrollen ledsages af relevant dokumentation, og kan enten godkendes med forbehold eller afvises.
NB: Med forbehold betyder, at komiteen accepterer, at et våben opfylder reglerne, men uden garanti for autenticitet.
B) Tvivlsomme kugler skal forevises våbenkontrollen inden skydningen, sammen med relevant dokumentation, og kan enten godkendes eller afvises. En kugle skal overgives til våbenkontrollen
264 Diskvalifikation af et våben foretages af våbenkontrollen og skal ske inden skydningen.
300
Skyderegler: Skiveskydning
301 Alle holdkaptajner og alle deltagere skal være bekendt med MLAIC's regler og konkurrenceprogram.
302 Officials: værtsnationen sørger for officials.
a) Skydeleder: Varetager skydningens korrekte afvikling under konkurrencerne.
b) Banekommandør: Sikrer, at skytterne er på rette pladser før skydningen afvikles, og sikrer, at reglerne følges under konkurrencerne.
c) Standpladskommandør: Virker som "markør" tilknyttet specifikke standpladser, og skal attestere det antal skud, der afgives mod hver skive. Skal sikre, at "fedtskud" afgives udenfor skiven, og skal kunne bekræfte problemer ved ladning eller tekniske svigt. Skal ved protester kunne bevidne, at evt. rekord er sat under korrekte omstændigheder. Skal kunne bevidne skud fejlagtigt placeret i anden skyttes skive.
303 Ingen, undtagen officials og MLAIC komitémedlemmer, må komme foran tilskuerlinien.
Denne tilskuerlinie skal holdes
304 Kikkerter til markering er tilladt af skytten selv, men det er ikke tilladt at modtage
markeringshjælp eller anden assistance fra andre.
305 Signaler:
a) Start skydning: 2 fløjt.
b) Stands skydning midlertidigt: Serie af korte fløjt.
c) Stands skydning: i langt fløjt.
Intet våben må lades, før signalet "Start skydning" har lydt. Der må ikke affyres fænghætter eller afbrændes fængkrudt før signalet "Start skydning". Fænghætter og fængkrudt fjernes under "Stands skydning midlertidigt". Alle våben aflades ved "Stands skydning".
Når det er muligt, bør der anvendes forskellige lydsignaler (instrumenter) til de 3 signaler. Dette afgøres af skydelederen.
310
Skiver
311 Klasserne nr. 1, 9, 14, 16, 19 og 27: Fransk militær 200m skive (MLAIC C200)
10-eren =
Klasserne nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 15, 17, 18, 20,
24, 25, 26, 28, 29 og 30: ISSF 50m pistolskive (MLAIC C50). 10-eren =
Medmindre skiven er limet på bagplade af kraftigt karton skal skiven være fremstillet af papir med en vægt af mindst 230gr./pr.m²
312 Skiverne mærkes som følger:
Øvre venstre hjørne: Skydehold nr.
Øvre højre hjørne: Skive nr.
Nedre venstre hjørne: Skyttens nr.
Nedre højre hjørne: Klassens nr.
Skyttens navn og nation må ikke på nogen måde kunne aflæses af skiven.
Sammentælling, skud for skud og slutresultat, skal tydeligt noteres i nederste højre hjørne samt signatur for de officials, der har optalt skiven.
313 Klasser
som afvikles mod ISSF 50m pistolskive (MLAIC C50) skal afvikles mod 2 skiver
som
placeres side om side, i samme niveau. 6
skud mod den ene skive, 7 mod den anden.
Klasser som afvikles mod
200m fransk militærskive skal afvikles med alle 13 skud mod en skive.
320 Træningsskydning
Ingen træningsskydning under mesterskaberne. Dagen før konkurrencerne afsættes til træningsskydning. Der stilles et antal skiver til rådighed til hvert land, proportionalt med pågældende lands antal skytter.
330 Regler
for Skydning
331 Liggende, stående og knælende stillinger som fastsat i ISSF, dog er brug af bærerem tilladt i alle skydestillinger.
332 13 skud afgives indenfor 30 minutter. De 10 bedste skud er gældende. Der må afgives et fedtskud i volden, såfremt dette forud er aftalt med standpladskommandøren.
Afbrænding af fænghætter, fængkrudt og affyring af fedtskud, skal ske indenfor de 30 minutters skydetid.
333 Ladefejl
Kugle uden krudt, 2 kugler, osv.: Skytten tilkalder banekommandøren, og kan herefter affyre en fejlagtige ladning uden at dette tæller indenfor de 13 gældende skud.
334 Hvis skydningen midlertidigt afbrydes pga. regn, storm eller lignende hindring, genoptages den, hvor den blev afbrudt, og i den tiloversværende tid.
335 Teknisk svigt:
Ethvert teknisk svigt, som kræver assistance fra anden part for at løses, udelukker pågældende skyttes videre deltagelse i pågældende klasse. Nødvendige reparationer på våbnene under s skydningen må udelukkende udføres af skytten selv og må fuldføres indenfor de 30 minutter, som er til rådighed til skydningen. Under ingen omstændigheder må skytten tillades at fortsætte med et andet våben eller tildeles ekstra tid til reparation.
336 Skyttens pligter og ansvar:
· At have fuld viden om og forstå alle konkurrencereglerne og at adlyde disse under alle forhold.
· At forelægge sine våben for våbenkontrolkomiteen på den fastsatte tid, før disse våben anvendes i konkurrence, for at de kan efterses og godkendes.
· At fremlægge bevis for våbenkontrolkomitéen (hvis dette skulle være nødvendigt) for at et givet våben opfylder kravene.
· At være på rette standplads i rette tid i de skydninger, han måtte være tilmeldt i.
· At udøve god sportsånd og fremme MLAIC's mål.
· At være ansvarlig for, at hans våben og udstyr fungerer korrekt.
Skytten må under konkurrencer som DM eller lignende ikke samtale med naboskytterne eller modtage markeringshjælp.
340 Point
341. I klasser hvor der anvendes 2 skiver og der er mere end 7 skud i en skive (og den anden skive har 6 eller færre skud) vil de bedste træffere, indtil der er 7 skud tilbage i skiven, blive annulleret.
Eksempel: Skive 1 (8skud) 10,10,9,9,9,9,8,7 (en 10'er slettes)
Skive 2 (5skud) 10,9,9,9,8 Altså slettes en 10'er, en 8'er og en 7'er og resultatet er 91 point. Havde skytten placeret 7, henholdsvis 6 skud i skiverne var resultatet blevet 93 point
342 Skudhullet skal være midt i linien for at tælle den højere værdi. "50 % eller derover reglen".
343 Et skud i en anden deltagers skive skal straks meldes til standpladskommandøren og vil blive registreret som et forbiskud.
344 Optælling bevidnes af en official fra værtslandet og et MLAIC medlem.
345 Pointlighed i de individuelle klasser:
Vinder er den, der har det højeste antal skud i hver ring i faldende rækkefølge. Hvis der er samme antal træffere i hver ring af de 10 gældende skud, er taberen den, der har det fra centrum fjernest liggende skudhul, også kun optalt på de 10 gældende skud.
346 Pointlighed i holdkonkurrencer: Vindende er det hold, som har den mindste forskel mellem højeste og laveste pointtal på holdet. Afgør dette ikke placeringerne, taber det hold som har den fra centrum af skiven længst placerede træffer. Afgør dette ikke placeringen, er den næstdårligste træffer som afgør resultatet, osv.
350
Våben.
351 Generelle krav.
A) Et våben må kun bruges een gang i samme klasse.
B) Alle våben, der anvendes i MLAIC-mesterskaber, skal være privatejede.
C) Forreste sigtemiddel må kun farves sort eller hvidt.
D) Sikkerhedsro skal, hvis den er til stede, være i god funktionel stand.
352 Originale våben: Enhver ændring, der foretages på et originalt våben, og som medfører at våbnets historiske værdi forringes, medfører diskvalifikation ved MLAIC konkurrencer.
A) Militærrifler: Tjenesterifler og musketter anvendt i klasserne nr. 1, 3, 8, 9, 10,15, 17 og 24.
1) Våben fremstillet i henhold til militært mønster. Uændrede og med sigtemidler af originalt tilsnit.
2) Mindre begrænsede ændringer er tilladt på bageste eller forreste sigtemiddel på militærrifler på et reservekorn eller -kærv, således at originalen ikke ændres, og således at våbnene dermed kan tilpasses til de afstande, der skydes på. Udformningen af for- eller bagsigtet skal være tilnærmelsesvis den samme som originalen.
3) Glatborede militære flintemusketter med fastmonterede bagsigter må ikke anvendes i klasserne nr. 1 og 9, og fjernelse af bagsigtet er ikke tilladt. Militære flintemusketter med aftagelige bagsigter (fjernelse må ikke kræve indgreb i våbnet) må anvendes i klasserne 1 og 9 med afmonteret bagsigte.
4) Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene, og brug af laderør er ikke tilladt.
5) Kaliber skal være større end
6) Piber må ikke bøjes for at ændre træfpunktet.
7)Replika piber eller foring på originale piber er forbudt.
B) Frie rifler: Alle forladerifler, som ikke kan klassificeres under kategori A (Militære rifler) med datidige sigtemidler (ikke teleskopiske eller optiske).
Anvendes i klasserne nr. 2, 4, 8, 14, 15, 16, 17,19, 20, 24 og 26.
Følgende afvigelser og begrænsninger gælder for frie rifler:
1) Hulsigte (inkl. nyfremstillede replika) er tilladt, så længe de tilsvarer våbnets fremstillingsperiode. NB: Denne fremstillingsperiode for dioptersigter op til år 1750 for luntevåben, op til 1850 for flintelåsvåben og indtil 1890 for perkussionsvåben.
2) Militærrifler med kaliber mindre end
3) Piber må ikke bøjes for at ændre træfpunktet.
4) Replika piber eller foring på originale piber er forbudt.
C) Pistoler og revolvere: Alle originale, uændrede pistoler og revolvere, med datidige
sigtemidler. Anvendes i klasserne nr. 5, 6, 7. Følgende afvigelser og begrænsninger gælder for pistoler og revolvere:
1) Riflede enkeltskuds-pistoler (klasse nr. 6)
skal have sigtemiddel som i det 19. århundrede, dvs. nipsenålsform, slankt blad
(maksimum tykkelse
2) Forreste sigtemiddel på original revolvere,
som anvendes i klasse 7 (Colt), må have en højde, der passer til træfbilledet
på
3) Piben må ikke bøjes for at ændre træfpunktet.
4) Replika piber eller foring på originale piber er forbudt.
353
Replika våben.
En replika er en nyfremstillet reproduktion af et antikt originalt våben med original type sigtemidler, låsekonstruktion, kolbe og pibe. Våbnene behøver ikke at fremvise indskydningsmærker.
A) Militære replikarifler.
Tjenesterifler og musketter anvendt i klasserne nr. 1, 3, 8, 9, 10 og 15, 17 og 24 gælder følgende:
1) Militære replikavåben skal følge det originale militære mønster, og have tilnærmelsesvis de samme specifikationer og tolerancer. Riffelgangsstigningen og antal af riffelgange skal være som på originalen, men dybden må afvige.
2) Begrænsede mindre ændringer er tilladt på bag- eller forsigtet på militære replikarifler for at tilpasse dem til de afstande, der skydes på. Formen på for- eller bagsigtet skal være tilnærmelsesvis det samme som på originalen.
3) Militære glatborede replika flintemusketter, der har bagsigte, tillades ikke i klasse nr. 1.
4) Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene, og brug af laderør er ikke tilladt.
5) Kaliber skal være over
B) Fri replikariffel.
Alle replika af et originalt forladevåben, som ikke kan klassificeres under "Militære replikarifler", med datidige sigtemidler (ikke teleskopiske eller optiske) og som anvendes i klasserne nr. 2, 4, 8, 14, 15, 16, 17, 19, 20 og 24 gælder følgende:
1) Riffelgangsstigning og antal af riffelgange skal være som på originalvåben, men dybden af
riffelgangene kan afvige.
2) Hulsigte (diopter) er tilladt, så længe de tilsvarer våbnets fremstillingsperiode. NB: Denne fremstillingsperiode for dioptersigter op til år 1750 for luntevåben, op til 1850 for flintelåsvåben og indtil 1890 for perkussionsvåben.
3) Militære replikarifler med kaliber under
C) Replika
pistoler og revolvere.
Alle replika af en original, uændret pistol eller revolver med datidige sigtemidler.
Anvendes i klasserne nr. 5, 6, 12,13,18 og 25 gælder følgende:
1) Replikapistoler, der anvendes i klasse 6
(riflede enkeltskuds perkussionspistoler) skal have sigtemidler som i det 19.
århundrede. Dvs. nipsenålsform, slankt blad (maksimum tykkelse
2) Forreste sigtemiddel på replika revolvere,
som anvendes i klasse 12, må have en højde, der passer til træfbilledet på
3) Forreste sigtemidler nedlagt i svalehale kan accepteres på replika revolvere, såfremt svalehalens udragende ender er filet glat med piben.
354
Luntebøsser (Originale og replika)
A) Originale glatborede luntemusketter som anvendes i klasserne nr. 14, 15, 16, 19, 24, 27.
Tidlig portugisisk eller japansk: Udformet med et kindskæfte (som et pistolgreb) i stedet for en egentlig bøssekolbe. Bagsigtet skal være med en snæver spalte, og forsigtet en pyramide eller en lodret søjle. Udskiftning af disse sigtemidler skal opfylde nævnte specifikationer.
B) Replika glatborede luntemusketter som anvendes i klasserne 14, 15, 16 og 24 i overensstemmelse
med følgende 2 designs: 1. Tidlig portugisisk eller japansk: Udformet med et
kindskæfte (som et pistolgreb) i stedet for en egentlig bøssekolbe. Bagsigtet skal være med en
snæver spalte, og forsigtet en pyramide eller en lodret søjle. 2. I europæisk
stil, med skulder skæfte og, i miltær udformning, udstyret med en gaffel, denne
er ikke tilladt i MLAIC konkurrencer. Justerbart dioptersigte er ikke tilladt,
dog er samtidigt fast bagerst dioptersigte tilladt eller rørsigte monteret
piben tilladt.
C)
Luntepistoler til brug i klasserne 5 og 28. (se
1. I japansk stil- i samme udformning, dog kortere, som en japansk luntemusket.
2. I europæisk stil- stor
kalibret luntepistol i europæisk design.
D) Lunter (gælder for originale og replika)
1. Den tændte ende af lunten skal være i en sikkerhedsæske under ladning.
2. Lunten skal fæstnes under skydning for ikke at flyve bort.
E) Ompibning. Ompibning af japanske
luntemusketter er tilladt af sikkerhedshensyn, såfremt der ikke sker ændring af
den originale udvendige fremtræden af våbnet og dets historiske karakteristika.
Ompibede luntevåben tillades kun at deltage i replika klasser.
F) Hvis
der er mindre end 4 tilmeldte luntevåben i kategori original kan disse deltage
i replika.
355
Diverse.
1) Originale og replika flintlåspistoler, som anvendes
i klasse nr. 5 skal have minimumkaliber på
2) Ladning af revolver: For at undgå, at revolvere anvendes som enkeltskudspistoler, skal deltagerne lade 5 + 5 + 3 kamre til de 13 skud.
3) Tromlen må ikke afmonteres en revolver under ladning.
4) Rustfri stål er tilladt til større enkeltdele af replikarevolvere (pibe, lås og kamre).
5) Hårdforkromede piber er tilladt i replika haglvåben.
356 Ammunition:
A) Krudt.
1) Kun fabriksfremstillet krudt må anvendes.
2) Ladning skal ske fra forud afmålte beholdere med en enkelt ladning.
3)
Fængkrudtsflasken må ikke indeholde mere end
B) Forladning: Plasticforladningspropper er ikke tilladt i nogen klasse. Forladningspropper skal være fremstillet af papir, stof eller filt.
C) Projektiler. Skal være af original type som følger:
1) Flint- og luntevåben: Rundkugler.
2) Riflede perkussionspistoler (klasse 6): Rundkugler.
3) Perkussionsrevolvere: Rund- eller spidskugle.
4) Militære perkussionsrifler: Originaltype Minié eller kompressionskugler.
5) Fri perkussionsrifler: Rundkugle, Minié, kompressions- eller spidskugle.
6) Kugler med forudprægede riffelgange må ikke anvendes i et våben, der ikke oprindeligt er konstrueret til denne type kugler.
7) Ingen moderne kugletype, eller wadcuttertyper må anvendes i nogen konkurrence. (Maxiballs er ikke tilladt).
357
Tilbehør
A) Remme:
1) Skal være original eller reproduktion af en original type. Justerbare moderne finskydningsremme, såvel som remme, der kun er fikseret fortil, er ikke tilladt.
2) Kun militære remme i klasserne nr.1, 3, 9 og 10 er tilladt.
3) Bæreremme er tilladt på våben uden rembøjler, såfremt der anvendes stropper eller bånd til befæstelse på våbnet. Der må ikke monteres rembøjler på våben, der ikke allerede har sådanne.
B) Håndstøtter: Skal være original
eller reproduktion af en original type, og anvendes på våben, som er fremstillet til dette tilbehør.
C) Tragte og laderør: Kan anvendes i
alle klasser undtagen nr. 1, 3, 9 og 10. Korte tragte, max
D) Rensestokke: Kan anvendes i alle
klasser undtagen i nr. 1, 3, 9 og 10.
E) Påklædning: Ingen begrænsning.
358 Reparationer
1) Skal være udført som originalt og tilsvare våbnets fremstillingsperiode.
2) Alle fængstål eller fængstålbelægninger skal være fremstillet af jernholdigt materiale.
3) Nedlægning af piben i moderne materialer, såsom glasfiber eller epoxy er ikke tilladt. Piben kan lejres i savsmuld og animalsk lim, således som det blev foretaget af datidige våbensmede ved reparationer.
359 Data om våben anvendt af de
6 bedst placerede i hver klasse
Endeligt MLAIC mesterskabsresultat vil indbefatte følgende oplysninger om de 6 bedst placerede skytters våben i hver klasse:
Våben, fremstiller/fabrikat, kaliber. Af hensyn til nye skytter helst også (på frivillig basis): Kugletype, -vægt og kaliber. Krudtfabrikat og ladning. Sigtemidler (hulsigte, åbne, etc.).
Våbenklasser,
præcisionsskydning.
360 Geværklasser
361 Nr.1. Miquelet - individuel: kategori O & R - Hold (kategori O): nr.9 Gustav Adolf.
Miquelet
er en tidlig solid spansk flintlås type med udvendig slagfjeder, hovedsalig
anvendt i Middelhavsområdet.
A) Våben: Militær glatboret flintemusket.
B) Sigtemidler: Original type sigtemiddel, intet bagsigte.
C) Skive:
D) Stilling: Stående.
E) Afstand: 50m.
362 Nr.2. Maximillian - individuel: kategori O & R - Hold (kategori O): nr.26 Wednock. Hold (kategori R) nr. 29 Lucca.
Navn
efter den østrigske kejser Maximillian (1459-1519), ivrig jæger og
våbenentusiast, siges at være den første som anvendte riflede jagtvåben.
A) Våben: Fri flinteriffel, fri kaliber.
B) Sigtemidler: Samtidige sigtemidler, inklusive nyfremstillede sigtemidler af gammel type.
C) Skive: ISSF 50m pistolskive.
D) Stilling: Liggende
E) Afstand:
363 Nr.3. Minié - individuel: kategori O & R - hold: nr. 10 Pauly (O)
Paul
Etienne Minie', fransk officer (1804-1879), opfandt og udviklede det
ekspanderende projektil, som muliggjorde nemmere, hurtigere ladning og bedre
ballistiske egenskaber end rundkuglen.
A) Våben: Militær perkussionsriffel over
B) Sigtemidler: Af original type (med mindre tilladte ændringer).
C) Skive: ISSF 50m pistolskive.
D) Stilling: Liggende.
E) Afstand:
364 Nr.4 Whitworth - individuel: kategori O & R - hold (kategori O & R blandet): nr.20 Rigby.
Sir
Joseph Whitworth, engelsk ingenør (1803-1879), udviklede bl.a.
fremstillingsmetoder og design af riffelløb til langdistanceskydning.
A) Våben: Fri perkussionsriffel, fri kaliber, som ikke kan kvalificere til klasse 3
B)Sigtemidler. Samtidige sigtemidler, inklusive nyfremstillede sigtemidler af gammel type. Hulsigte for og bag er tilladt, såfremt de tilsvarer originalvåbnets fremstillingsperiode.
C) Skive: ISSF
D) Stilling: Liggende.
E) Afstand:
365 Nr.8 Walkyrie - Kvinder- individuel: kategori O & R - hold (kategori O & R blandet): nr. 17 Amazonas.
Walkyrier
er de kvindelige krigere i nordiske sagaer.
A) Våben: Fri - eller militær perkussionsriffel. .
B) Sigtemidler: Som anført under regler for fri- eller militærrifler
C) Skive: ISSF
D) Stilling: Liggende.
E) Afstand:
366 Nr.14 Tanegashima - individuel: klasse O & R - hold nr. 19 Nagashino (O & R blandet, 4 skytter) nr. 27 Nobunga (O, hold a' 3 skytter).
Tanegashima
er en ø i det sydlige Japan, hvor strandede potugisiske søfolk i 1543 bragte
luntevåben til Japan. Våbentypen blev brugt af det japanske militær helt til
slutningen af 1800 tallet.
A) Våben: Kindskæfte type glatløbet luntemusket af hvilken som helst kaliber i O klasse. Fri glatboret luntemusket af fri kaliber i R klasse..
B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type, inklusive nyfremstillede sigtemidler af gammel type.
C) Skive:
D) Stilling: Stående.
E) Afstand:
367 Nr.15 Vetterli - individuel: kategori O & R - hold (kategori O & R blandet): nr. 24 Pforzheim.
Freidrich
Vetterli (1822-1882) udviklede i 1869 den berømte 13 skuds schweiziske
repeterriffel.
A) Våben: Alle lunte-, flinte- eller perkussionsrifler eller musketter.
B) Sigtemidler: Som anført under reglerne for de enkelte klasser.
C) Skive: ISSF
D) Stilling: Stående.
E) Afstand: 50m.
368Nr.16 Hizadai - individuel: kategori O & R - ingen holdkonkurrence.
Hizadai
er den knælende skydestilling som japanske samuraier anvendte.
A) Våben: Fri glatboret luntemusket af fri kaliber.
B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type, inklusive nyfremstillede gamle sigtemidler.
C) Skive:
D) Stilling: Knælende.
E) Afstand:
369 Gevær - holdklasser:
Nr. 9, Gustav Adolph: Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr.1, Miquelet. (O våben)
Nr. 10, Pauly: Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 3, Minié. (O våben)
Nr. 11,Versailles: Kombination af klasserne nr. 9 og 10.
Nr. 17, Amazons: Hold á 3 skytter, reglerne for nr. 8, Walkyrie. (O og R blandet)
Nr. 19, Nagashino: Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 14, Tanegashima. (O og R blandet).
Nr. 20, Rigby Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 4, Whitworth. (O og R blandet)
Nr. 24, Pforzheim Hold á 3 skytter, reglerne for klasse nr. 15, Vetterli. (O og R blandet)
Nr. 26 Wednock Hold af 3 skytter, reglerne for klasse nr.2, Maximillian (O våben)
Nr. 27 Nobunga Hold af 3 skytter, reglerne for klasse nr. 14 Tanegashima (O våben)
Nr. 29 Lucca Hold af 3 skytter, reglerne for
klasse nr. 2 Maximillian (R våben)
390 Pistolklasser:
391 Nr.5 Cominazzo - individuel: kategori O & R - Hold nr. 25 Wogdon (O & R blandet).
Navn
efter den i 16 og 1700 tallet fremtrædende italienske bøssemagerfamlie
Cominazzo fra Gardone Val Trompia i Italien.
A) Pistol: Fri
enkeltskuds glatboret flintelås eller original luntepisstol, minimum
B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type.
C) Skive: ISSF
D) Stilling: Stående.
E) Afstand:
392 Nr. 6 Kuchenreuter - individuel: kategori O & R - hold (kategori O): nr. 18 Boutet
Navn
efter den tyske bøssemagerfamilie Kuchenreuter fra Regensburg, Tyskland. Kendte
for fremstilling af førsteklasses våben fra 1626 frem til idag
A) Pistol: Fri enkeltskuds perkussionspistol, riflet, fri kaliber.
B) Sigtemidler: Tidsmæssig
korrekt 19. årh. type (se regel
C) Skive: ISSF 50m.
D) Stilling: Stående.
E) Afstand: 25m.
393 Nr. 7
Colt - individuel: kategori O - hold nr. 30 Adams.
Navn
efter Samuel Colt, USA som designede den første perkusionsrevolver der blev
fremstillet i større produktionstal fra 1838 og frem.
A) Revolver: Fri perkussionsrevolver - original.
B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Fri højde på forsigtet, men samme profil som på originalen.
C) Skive: ISSF
D) Skydestilling: Stående.
E) Afstand:
394 Nr. 12
Mariette - individuel: kategori R - hold: nr. 13 Peterlongo.
Mariette
var en belgisk fabrikant af flerskuds "peberbox" pistoler, navnet
forbindes med alle typer og fabrikater af sådanne våben.
A) Revolver. Fri perkussionsrevolver - replika.
B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Fri højde på forsigtet, men samme profil som på originalen.
C) Skive: ISSF
D) Stilling: Stående
E) Afstand:
395 Nr. 28
Tanzutsu- individuel: kategori O & R- ingen holdskydning
TAN-ZUTSU japansk for kort våben. TAN betyder kort, ZUTZU betyder våben.
A) Fri luntepistol: Glatboret, japansk type, fri kaliber. Europæisk type, stor kaliber som på
forbilledet.
B) Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt type. Profil af original type.
C) Skive: ISSF
E) Afstand: 25m
399 Pistol og revolver holdkonkurrencer:
Nr.13, Peterlongo: Hold á 3 skytter, følger regler for klasse 12, Mariette (R).
Nr.18, Boutet: Hold á 3 skytter, følger regler for klasse 6, Kuchenreuter (O).
Nr.25, Wogdon Hold
a' 3 skytter, følger regler for klasse 5, Cominazzo. (O & R blandet).
Nr.30, Adams Hold
a' 3 skytter, følger regler for klasse 7, Colt (O).
400 Skyderegler. Lerduer
Ved DM og NM skydes der mod
i alt 25 duer pr. skytte.
Ved
Diagram over lerduebanens
udformning nederst sidst i afsnittet.
401 Klasser
Nr. 21 Manton: Fri flintebøsse, kaliber 11 og mindre. 25 duer fra 3 standpladser på 60 minutter. Den 25. due skydes fra midterstandpladsen - kategori O & R.
Nr. 22 Lorenzori: Fri perkussionsbøsse, kaliber 11 og mindre. 25 duer fra 5 standpladser på 60 minutter - kategori O & R.
Nr. 23 Hawker: Hold af 2 skytter fra klasse 21 samt 2 skytter fra klasse 22 - kategori O & R blandet.
410 Regler
411 Standpladser
Skal være i samme niveau som taget over
kastemaskinen.
Skal være afmærket enten med en
A) Flintevåben.
3 standpladser
B) Perkussionsvåben. 5 standpladser
Ladeborde: 1 til hver standplads. Skal placeres få
meter bag ved standpladserne.
Når det er muligt, skal phono pull (mikrofon) system anvendes.
412 Kastemaskine
Kastemaskinens position skal afmærkes i jordniveau,
så den er tydeligt synlig fra alle standpladser. Kastemaskinen skal indstilles,
så den kaster i centerlinie med en kastelængde på
413 Duer
Skal være af typen, der anvendes til olympisk trapskydning. Orange farve.
414 Tilskuere
Skal stå mindst
Må ikke tale til skytterne, eller hjælpe dem på nogen måde.
415 Banekommandør og dommere
Banekommandøren kontrollerer skydningen ved hjælp af 3 dommere, der opgør træffere. Disse officials er de eneste, der må hjælpe skytter, der har problemer.
Dommerne signalerer forbiskud ved at løfte en arm.
Banekommandøren observerer dommerens signaler. Udråber herefter, udfra flertallet af markeringer, resultatet.
416 Skyderegler.
A) Hver serie á 25 duer på 60 minutter.
B) Et skud pr. due.
C) Hagldubletter kan anvendes, men der må kun lades i 1 løb ad
gangen.
D) I hver serie vil følgende antal funktioneringsfejl tillades:
1) 3 funktioneringsfejl pr. serie for flintvåben.
2) funktioneringsfejl pr. serie for perkussionsvåben
3) funktioneringsfejl for hver ny runde, der skydes pga. pointlighed (gælder
for begge klasser).
E) For hver funktioneringsfejl, der accepteres, vil en ekstra due blive kastet ved samme standplads.
F) Hvis en funktioneringsfejl skyldes mekanisk fejl ved våbnet (dog ikke ved flintestenen), vil det blive betragtet som en ekstra tilladt funktioneringsfejl. Alle øvrige funktioneringsfejl vil blive talt som forbiskud.
G) Hvis en skytte skyder før kommandoen "pull", betragtes det som et forbiskud.
H) Før hver serie startes, vil en prøvedue blive kastet som demonstration for skytterne i den pågældende serie.
I) Hvis en kastemaskine er blevet repareret eller udskiftet, skal en prøvedue også kastes.
J) Hvis en due ikke kastes umiddelbart efter kommandoen "pull", kan skytten afvise at skyde, men han skal gøre dette tydeligt klart ved at løfte våbnet.
K) I hver serie vil standpladserne blive fordelt blandt skytterne ved lodtrækning.
L) Efter hvert afgivet skud bevæger skytten sig videre til næste standplads mod urets retning.
M) Skytten skal have tilladelse fra banekommandøren, før han kan afgive kommandoen "pull".
N) Skydningen skal foregå uden afbrydelse, medmindre der opstår tekniske vanskeligheder. Banekommandøren kan dog standse skydningen pga. kraftig regn eller storm og genoptage den, når det er muligt på det sted, hvor den blev afbrudt.
O) Hvis en skytte ikke er tilstede, når hans hold kaldes frem, vil banekommandøren opråbe hans navn 3 gange indenfor 1 minut. Hvis der ikke svares, vil skydningen finde sted uden ham, og han vil kun få mulighed for at skyde senere, såfremt der kan findes plads til ham på et senere hold.
P) I tilfælde af svært mekanisk svigt på et våben, som ikke hurtigt kan repareres, kan en skytte få lov at anvende et andet våben for at færdiggøre serien. I modsat fald må han forlade serien, og han kan kun få lov til at fortsætte, såfremt der er plads på en senere serie. Hvis hans våben kan repareres, før hans serie er afsluttet, kan han genoptage skydningen med banekommandørens tilladelse, men han vil miste de skud, der ikke afgives indenfor seriens tidsbegrænsning.
Q) Efter en funktioneringsfejl kan våbnet aflades ved skud efter tilladelse fra banekommandøren.
R) Maksimalt antal skytter pr. skydning er 4 for klasse 21 Manton og 6 for Lorenzoni. Hvis det er absolut nødvendigt at udvide skydningen med flere skytter, kan antallet udvides til 6 for klasse 21 og 8 for klasse 22. Skydetiden skal i så fald udvides med 10 minutter pr. skytte.
417 Pointlighed.
A) Blandt de første 3 placerede vil der skydes som
følger, således at første forbiskydende vil
blive sidst placeret:
1) Flintevåben: 3 duer (1
pr. standplads).
2) Perkussionsvåben: 5
duer (1 pr. standplads).
Hvis begge skytter skyder forbi, fortsættes ved næste standplads.
B) I tilfælde af pointlighed i holdskydningen vil dette afgøres ved optælling. Det hold, der vinder, har den længste ubrudte træfferrække, tællende baglæns fra sidste due.
418 Våben
A) Flinte- eller perkussionsbøsser. Militær eller
civil. Enkelt- eller dobbeltløbede. Glatløbede i hvilken som helst kaliber.
Trangborede replikavåben er ikke tilladt.
B) Kolbekapper af overtrækstypen, fremstillet af
læder eller datidigt materiale (ikke gummi) tillades.
Enhver anden tilføjelse til skæfterne er forbudt.
C) "Original" = Hvilken som helst original forladebøsse i uændret stand. "Replika" = Nyfremstillede reproduktioner af en antik original.
419 Ladning
A) Kun fabriksfremstillet sortkrudt er tilladt. Fri hagltype.
B) Maksimal tilladt størrelse på hagl er
C) Ladningen må ikke overstige det i ladetabellerne
anførte, med et maksimum af 3,5 drams (
D) Ladning skal ske fra beholdere med forud afmålt kvantum, indeholdende krudt svarende til 1 skud.
E) Små krudtflasker, indeholdende mindre end
F) Blyhaglene lades fra forud afmålte beholdere eller haglpose med mål.
G) Ladning skal ske i overensstemmelse med datidige metoder og materialer (plasticforladningspropper er forbudt).
420 Skyderegler
A) Ladning kun tilladt ved ladebordene.
B) Når skytten bevæger sig fra ladebord til standplads skal våbnets munding pege opad.
C) Anbringelse af fænghætter og fængkrudt er kan tilladt ved standpladsen med løbet pegende mod kastemaskinen.
D) Hvis det er muligt, skal fænghættedispenser anvendes til perkussionsvåben.
E) Hanen må først spændes på våbnet, når skytten er klar på standpladsen.
F) Brugen af remme er forbudt.
G) Den yderste forsigtighed med våbnene skal iagttages på ethvert tidspunkt.
H) Når våbnene ikke anvendes, skal de efterlades i geværstativer, og må ikke berøres uden ejerens tilladelse.
I) Skytten må kun skyde, når det er hans tur, og efter at duen er kastet.
J) At sigte eller skyde på en anden skyttes due er strengt forbudt.
K) Våbnet må lægges til skulderen eller ej, som skytten ønsker det, før ordren "pull".
L) Skytten skal stå inden for standpladsens afmærkning.
M) Sikkerhedsbriller og høreværn skal anvendes under skydningen.
N) Når skytten er klar til at skyde, kan han med banekommandørens tilladelse give ordren "pull". Han kan også sige "ready" ("klar"), men i øvrigt intet andet.
O) En due dømmes ramt, når den, efter at være korrekt kastet og skudt på ifølge reglerne, afgiver mindst eet synligt stykke.
P) En due vil blive dømt "ikke ramt" og talt for 0, hvis den ikke træffes under flugten, eller hvis skytten ikke skyder
- fordi hans våben er i sikkerhedsro.
- fordi han har glemt at lade.
- eller glemt at påsætte fænghætte eller fængkrudt.
- eller glemt at spænde hanen.
- fordi han har mistet sin fænghætte eller fængkrudt.
- fordi han ikke har set duen.
- eller hvis han har funktioneringsfejl ud over hans tilladte antal fejl.
- Skytten berører sin geværlås som tegn til banekommandøren, der herefter checker våbnet efter en funktionerings- eller teknisk fejl.
Q) En due dømmes "ikke gældende", og en ny vil blive tildelt skytten, uanset om han har skudt eller ej, hvis:
- duen går i stykker i kastet.
- flugten ikke er lige. Er unormal eller for langsom.
- hvis 2 eller flere duer kastes samtidig.
- hvis duen er af anderledes farve.
- hvis duen bliver kastet før ordren "pull".
- hvis duen ikke kastes umiddelbart efter ordren "pull", og skytten markerer dette ved at løfte sit våben.
- ved en funktioneringsfejl pga. mekanisk fejl ved våbnet, låsen eller hanen.
- hvis skytten tydeligt har været hindret i skudafgivelse af en 3.part.
421 Protester
Hvis skytten eller hans holdkaptajn ikke er enig med banekommandøren i et forbiskud, kan han øjeblikkeligt afgive en protest ved at løfte en arm og råbe "protest". Banekommandøren skal så suspendere skydningen, konferere med dommerne og herefter afgive sin endelige afgørelse.
Protesten skal indføres på banerapporten.
Det er ikke tilladt at lede efter en due for at kontrollere, om den er ramt. Hvis en skytte eller hans holdkaptajn ikke er enig i pointtallet, må han øjeblikkeligt afgive en klage til banekommandøren, som så vil konferere med dommerne og da afgive sin klare og endelige afgørelse. Banekommandørens afgørelse kan appelleres til protestkomitéen skriftligt. Denne appel kan aldrig omfatte spørgsmål om, hvorvidt en due var ramt eller ej, eller om den var defekt.
På disse områder er banekommandørens beslutning endelig.
Hvis en skytte eller hans holdkaptajn eller en official ser noget, der er imod reglerne, har han pligt til umiddelbart at gøre banekommandøren opmærksom herpå, og denne skal umiddelbart tage skridt til at stoppe overtrædelsen af reglerne. Såfremt dette ikke er muligt, kan en protest afgives som ovenfor anført.
422 Straf
Alle skytter har pligt til at kende reglerne og må på forhånd acceptere de straffe, som overtrædelse af reglerne kan resultere i, eller ved ikke at ville adlyde banekommandøren ordre. Hvis en skytte anvender våben et eller ammunition , som ikke er i overensstemmelse med reglerne, vil de duer, som er skudt med pågældende våben eller ammunition, blive betragtet som forbiskudt.
Hvis overtrædelsen er gjort med overlæg kan skytten diskvalificeres.
Hvis en skytte generer en anden skytte med sin holdning, opførsel eller ord, vil han få en advarsel af banekommandøren, og hvis handlingen gentages, kan han straffes med 1 eller 2 forbiskud efter aftale med protestkomiteen.
Hvis en skytte affyrer sit våben, før han når frem til standpladsen, vil denne alvorlige overtrædelse af sikkerhedsreglerne føre til diskvalifikation.
423 Af sikkerhedshensyn bør flint- og perkussionsvåben ikke skyde i samme serie.
500
Sikkerhedsregler
501 Rygninger strengt forbudt på skydelinien.
502 Der må ikke affyres fænghætter eller afbrændes fængkrudt, før signalet "start skydning" har lydt. Der må ikke påsættes fænghætter eller fængkrudt, før våbnet peger mod skiven.
503 Under "stands skydning midlertidigt" skal hanen sættes i sikkerhedsro og fænghætte og fængkrudt fjernes.
504 Alle våben skal aflades, når signalet "stands skydningen" har lydt, og før skytten forlader skydelinien.
505 Krudt må ikke forefindes på banerne i store portioner. Al krudt til ladning skal være pakket i beholdere med et enkelt skud.
Ingen fængkrudt i
beholdere, der indeholder mere end
506 Fænghætter: Disse er følsomme, og bør holdes ude af solen og væk fra gnister. Der må kun medbringes det antal, der skal bruges til skydningen, og æsken skal holdes lukket.
507 Kuglen skal placeres fast mod krudtladningen.
508 Sikkerhedsbriller: Brugen af disse er påbudt. Brillerne kan være farvede eller klare. Skydebriller er tilladte.
509 Brugen af høreværn er påbudt for skytter og officials.
510 Originale våben skal være i en sikker og brugbar stand.
511 Replika våben skal være af pålideligt fabrikat og i god funktionel stand.
512 Ladninger må aldrig overskride de på ladetabellerne for moderne sortkrudt anførte størrelser.
513 Funktioneringsfejl: Skytten skal holdet våbnet pegende mod skiven i mindst 1 minut. Mundingen skal herefter holdes mod skiven så meget som muligt, og aldrig mod andre skytter eller tilskuere.
514 Hvis en funktioneringsfejl eller svigt ikke kan behandles umiddelbart af skytten selv, må han tilkalde banekommandøren, før han foretager sig yderligere.
515 Flinte- eller lunteklasser: Der bør mellem skytterne opstilles beskyttelsesskærme mod gasstrålen fra fænghullet.
516 Luntevåben: Den tændte ende af lunten skal opbevares i en sikkerhedsæske under skydningen. Lunten skal fæstnes, så den under skydningen ikke flyver bort.
517 Tilskuere skal stå mindst
518 Ladefejl: Kugle uden krudt, 2 kugler osv.: Skytten tilkalder standpladskommandøren og får her tilladelse til at tømme våbnet.
519 Skytten er personligt ansvarlig for, at hans våben og udstyr er i god stand og sikkert funktionerende.
520 Krudt: Der må kun anvendes fabriksfremstillet sortkrudt.
521 Det er påbudt at lukke kamre på revolvere med fedt efter at tromlen er ladt.
Langdistance
1.00 Vedtægter og
konkurrenceregler for langdistance-mesterskaber
1.01 Generelt
Mesterskaber skal afholdes som et MLAIC stævne og
afvikles i henhold til de gældende vedtægter, regler og regulativer for MLAIC
stævner, suppleret med nedenstående tillægsregler. Ved eventuelle tilfælde af
udeladelser og uoverensstemmelser er MLAGB/NRA reglerne for afholdelse af
mellem- og langdistanceskydninger gældende, tilpasset værtsnationens gældende
praksis ved sådanne skydninger. Dog er protestudvalgets afgørelser gældende og
bindende til enhver tid.
1.02 Skydehold
Hver deltager skal afvikle sin skydning til den tid
og mod det mål han er blevet tildelt, samt efter aftalt rækkefølge med andre
skytter som har fået tildelt samme mål. Deltageren skal afvikle sin skydning på
en position til venstre for den udpegede vindrose og give plads til at andre
skytter som har fået tildelt samme standplads, kan afvikle deres skydning så
ugeneret som muligt.
1.03 Træffermelding
Deltagerne må gerne yde markeringshjælp til
hinanden, men skal samtale så lavt som muligt for ikke at forstyrre andre
skytter. Instrukser eller anden form for hjælp fra udenforstående er ikke
tilladt. Al kommunikation med markører foregår kun gennem banekommandøren og
begrænser sig til forespørgsler omkring skudmeldinger som opgivet i punkt 5.00.
1.04 Fedtskud
Der må afgives et ubegrænset
antal fedtskud, men kun indenfor den hertil tilladte tid. Fedtskud skal afgives
i liggende skydestilling.
1.05
Konvertible prøveskud
Først afgivne træffer regnes som første konvertible
prøveskud. Beslutning om at konvertere prøveskud skal tages når alle prøveskud
er afgivet, og inden der afgives gældende skud. Prøveskud kan kun konverteres i
den modsatte rækkefølge af hvorledes de er afgivet, således at de udgør en
sammenhængende rækkefølge med de følgende afgivne skud. Det er således ikke
muligt at konvertere et prøveskud uden at inkludere de efterfølgende prøveskud.
Når prøveskud konverteres skal de efterfølgende afgivne skuds antal tilsvarende
reduceres, således at de gældende skuds totale antal sammenlagt er korrekt.
1.06 Ammunition
Der må kun anvendes fabriksfremstillet sortkrudt. Projektiler skal være fremstillet af bly eller legeringer heraf, fedtsmurte eller papirplastrede og af samtidigt design. Gas-checks er ikke tilladt.
1.07 Markering
Det enkelte skuds placering og værdi markeres fra markørgraven på følgende
måde: En markørplade placeres over skudhullet, og skuddets værdi bliver
markeret i bunden af skiven ved anvendelse af farvet markørplade som følger:
Til venstre, fluorescerende markørplade, 1 point, træffer.
Til venstre, sort markørplade, 2 point, yderring.
I midten af venstre side, sort markørplade, 3 point, mellemring.
I midten af højre side, sort markørplade, 4 point, inderring.
Til højre, sort markørplade, 5 point, centrumring.
Til højre, fluorescerende markørplade, 5 point, x-træffer ( bruges ved pointlighed)
Ingen markørplade, forbier.
1.08 Pointgivning
Når en træffer berør stregen mellem 2 ringe tildeles skytten det højere pointtal.
1.09 Resultatregistrering
Skemaet for notering af træffere
opbevares af banekommandøren. Protest over registrering af træffere, eller
vilkårene hvorunder en eventuel forbier er afgivet, skal afgives til
banekommandøren før næste skytte afgiver skud.
1.10 Pointlighed
I tilfælde af pointlighed afgøres placeringen som følger: Flest X-træffere;
såfremt dette ingen afgørelse giver, findes den højere placering ved tælling af
sidst afgivne skud, (F.eks.: Har en skytte træfferne 4, 3, 5 talt bagfra og en
anden 2, 3, 5 bliver førstnævnte skytte højere placeret).
1.11 Markører
Deltagere skal, såfremt dette er nødvendigt, deles om at udføre
markøropgaver. Såfremt en deltager svigter sin markøropgave, slettes
vedkommendes resultat ved den pågældende skydning.
1.12 Medaljer
Der uddeles medaljer til de 3 bedst placerede i hver klasse individuelt.
Ligeledes uddeles der medaljer til hver skytte på de 3 bedst placerede hold i
holdkonkurrencerne.
2.00
Klasser
2.01 Nr. 1:
Våben: Fri perkussionsriffel (skal opfylde MLAIC klassekrav), maksimumvægt 15lbs (6.81kg), ingen forskel mellem original og replikavåben.
Sigtemidler: Tidstypiske sigtemidler, eller nyfremstillede kopier heraf: Hulsigte tilladt såfremt disse er våbenhistorisk korrekte. Optiske eller teleskop-sigtemidler ikke tilladt.
Skive: NRA 300, eller tilsvarende metrisk skive. Se afsnit 6.00.
Skydestilling: Liggende.
Afstand:
Antal skud: 3 konvertible prøveskud, i alt 10 gældende.
Skydetid: 60 minutter.
2.02 Nr. 2:
Våben: Fri perkussionsriffel (skal opfylde MLAIC klassekrav), maksimumvægt 15lbs (6.81kg), ingen forskel mellem original og replikavåben.
Sigtemidler: Tidstypiske sigtemidler, eller nyfremstillede kopier heraf: Hulsigte tilladt såfremt disse er våbenhistorisk korrekte. Optiske eller teleskop-sigtemidler ikke tilladt.
Skive: NRA 500, eller tilsvarende metrisk skive. Se afsnit 6.00.
Skydestilling: Liggende.
Afstand:
Antal skud: 3 konvertible prøveskud, i alt 10 gældende.
Skydetid: 60 minutter.
2.03 Nr. 3:
Våben: Fri perkussionsriffel (skal opfylde MLAIC klassekrav), maksimumvægt 15lbs (6.81kg), ingen forskel mellem original og replikavåben.
Sigtemidler: Tidstypiske sigtemidler, eller nyfremstillede kopier heraf. Hulsigte tilladt såfremt disse er våbenhistorisk korrekte. Optiske eller teleskop-sigtemidler ikke tilladt.
Skive: NRA 600, eller tilsvarende metrisk skive. Se afsnit 6.00.
Skydestilling: Liggende.
Afstand:
Antal skud: 3 konvertible prøveskud, i alt 10 gældende.
Skydetid: 60 minutter.
2.04 Nr. 4:
Våben: Fri perkussionsriffel (skal opfylde MLAIC
klassekrav), maksimumvægt 15lbs (
Sigtemidler: Tidstypiske sigtemidler, eller nyfremstillede kopier heraf: Hulsigte tilladt såfremt disse er våbenhistorisk korrekte. Optiske eller teleskop-sigtemidler ikke tilladt.
Skive: NRA LR, eller tilsvarende metrisk skive. Se afsnit 6.00.
Skydestilling: Liggende.
Afstand:
Antal skud: 3 konvertible prøveskud, i alt 10 gældende.
Skydetid: 90 minutter.
2.05 Nr. 5:
Våben: Fri perkussionsriffel (skal opfylde MLAIC klassekrav), maksimumvægt 15lbs (6.81kg), ingen forskel mellem original og replikavåben.
Sigtemidler: Tidstypiske sigtemidler, eller nyfremstillede kopier heraf: Hulsigte tilladt såfremt disse er våbenhistorisk korrekte. Optiske eller teleskop-sigtemidler ikke tilladt.
Skive: NRA LR, eller tilsvarende metrisk skive. Se afsnit 6.00.
Skydestilling: Liggende.
Afstand:
Antal skud: 3 konvertible prøveskud, i alt 10 gældende.
Skydetid: 90 minutter.
2.06 Holdskydninger
Nr. 6:
Mellemdistance: Hold á 4 skytter, samlet pointsum fra klasse 1, 2 & 3.
Nr. 7:
Langdistance: Hold
á 4 skytter, samlet pointsum fra klasse 4 & 5.
3.00 Deltagere og hold
3.01 Hvert MLAIC medlemsland kan
deltage med maksimum 12 deltagere i hver individuel disciplin samt 1 hold á 4 skytter i hver holddisciplin.
3.02 Hvert lands delegerede er
ansvarlig for tilmelding af skytter og betaling af deltagergebyr før deltagelse i træning og konkurrence
finder sted.
3.03 Holdkaptajnen
skal meddele arrangørerne ved træningsophør den foregående dag, hvilke skytter der deltager på holdskydninger
under selve konkurrencen..
4.00 Sikkerhed
4.01 Rygning er forbudt på banen.
4.02 Ingen
deltager må indfinde sig hverken med eller uden udstyr på standpladsen uden
banekommandørens tilladelse.
4.03 Affyring
af fænghætter eller ladning af våben må kun foregå efter at tilladelsen
"Open Fire", Start Skydning er givet. Ved affyring af fænghætter skal
våbnet pege mod volden.
4.04 Fedt- /opvarmningsskud skal
afgives i liggende skydestilling.
4.05 Ladninger skal opbevares
enkeltvis afmålt i tillukkede beholdere.
4.06 Brug af sikkerhedsbriller og
høreværn er påbudt under skydning.
5.00 Radiomeldinger for
mellem- og langdistanceskydning
Følgende
koder skal benyttes i kommunikationen mellem banekommandøren og markørerne.
Skivenummer og kode gives som følger:
Melding 1: Skydning starter- hejs skiver.
Melding 2: Markørskive ikke synlig.
Melding 3: Markør til indikation af træffer og markør for træfferværdi stemmer ikke overens. Signaler korrekt værdi.
Melding 4: Check skive for træffer og signaler træfferværdi eller forbier.
Melding 5*: Check for evt. højere træfferværdi.
Melding 7*: Check efter evt. træffer efter forbier-markering.
Melding 9: (fra standplads) Markering går for langsomt. (fra markørgrav) Skydning går for langsomt.
Melding 10: Stands skydning. Sænk skive til halv og plastre huller.
Melding 11*: Et skud er måske plastret forkert på skive.
* Radiomelding 5 og 7: den markøransvarlige skal melde resultatet til standplads. Melding 11: skive skal kontrolleres af den markøransvarlige.
6.00 NRA Skivedimensioner.
Langdistanceskive til NRA LR, NRA600 yards, NRA500
yards og NRA300 yards.
Inddeling:
Sort spejl: LR dia. 48", NRA600 dia. 39",
NRA500 39", NRA300 dia. 22".
X centrum (5 point) LR dia. 16", NRA600 dia.
9", NRA500 dia. 7", NRA300 dia. 3.75".
Centrum (5point) LR dia. 24", NRA600 dia.
13", NRA500 dia. 10.5", NRA300 dia. 5.5".
Inderring (4 point) LR dia. 48", NRA600 dia.
26", NRA500 dia. 26", NRA300 dia. 11".
Mellemring (3 point) LR dia. 72", NRA600 dia.
39", NRA500 dia. 39", NRA300 dia.16.5".
Yderring (2 point) LR dia. 96", NRA600 dia.
52", NRA500 dia. 52", NRA300 dia. 22".
Skive ydermål (1 point) LR bredde 118" højde 70", NRA600 og NRA500 bredde 70" højde 60, NRA300 Bredde og højde 46".
X centrum er markeret med en stiplet linie.
Ved
Ved langdistance, 900 og
Optaget på MLAICs program ved de første officielle
langdistance-verdensmesterskaber afholdt i Bisley Oktober 1999.
1"=
1 Yard= 0.9144m
Vedtægter for
Forbundet
af Danske Sortkrudtsskytter
1.1
Navnet Forbundet
af Danske Sortkrudtsskytter dækker over et forbund af danske
sortkrudt
skytteforeninger, der tilslutter sig de af MLAIC (Forladeforbundenes
Internationale Komité)
opstillede målsætninger og regler.
Forbundet er associeret
medlem af Dansk Skytte Union, og derigennem Dansk
Idræts Forbund.
1.2
Forbundets hjemsted er den siddende
forbundsformands adresse.
2.1
Forbundets formål er at medvirke til
udbredelsen af brugen af gamle våbentyper i
kulturhistorisk
sammenhæng.
Forbundet vil via sin
tilknytning til MLAIC være bindeled mellem de tilsluttede
foreninger og
ligesindede i udlandet, samt ved at arrangere konkurrencer med
andre lande, at give
foreningernes medlemmer mulighed for at prøve kræfter på
internationalt plan.
Forbundet skal i
samarbejde med den af repræsentantskabet forpligtede forening, (98)
forestå afholdelsen af
et årligt dansk mesterskab.
Forbundet skal, når
Danmark efter tur med øvrige nordiske lande skal afholde Nordisk
Mesterskab, arrangere
og forestå dette.
Forbundet skal varetage
rekordregistrering i de forskellige våbenklasser.
Repræsentantskabet er
eneste besluttende myndighed vedr. ændringer og tilføjelser
i forbundets
standardforeningsvedtægter og skydereglement. Disse sidste skal
holdes i overensstemmelse med MLAICŽs regler. For Terræn og Westernskydning gælder det af forbundet godkendte skydereglement. Foreninger der optager Terræn og Westernskydning som skydeklasse er forpligtet til at følge det af Forbundet godkendte reglement herfor. Herved vil forbundet søge at sikre, at de tilsluttede foreninger drives efter fælles linie.
Endelig skal forbundet
formidle nødvendig information, bl.a. gennem udgivelse af
Krudtslam, hvor
tilsluttede foreninger kan få stof optaget.
2.2
Ved afholdelse af Danmarksmesterskab
suppleres MLAICŽs program med en
klasse for danske militære perkussionsrifler,
kaldet de Meza, en klasse for
militære glatløbede
perkussionsmusketter, kaldet Kyhl.
En klasse for
bagladerifler M/1867 med varianter, kaldet Remington. En
en klasse for glatløbet
perkussionspistol, kaldet Kronborg. En klasse for
flinteriffel, fri kaliber, kaldet Pennsylvania. En klasse
for patronrevolvere og pistoler
kaldet "Smith & Wesson". En klasse for bagladerifler
kaldet "Sortkrudt Bagladeriffel". En klasse for bagladerifler kaldet
Winchester.
3.1
For at blive optaget i forbundet, skal den
ansøgende forening tiltræde og anvende
Forbundet af Danske Sortkrudtsskytters standardvedtægter og skydereglement
samt MLAICŽs
internationale regler.
3.2
Den ansøgende forening skal anerkende Forbundet af Danske Sortkrudtsskytters
repræsentantskabs
overøvrighed i stridsspørgsmål af alle arter
3.3
Ved optagelsen underskriver den nyoptagne forening et
eksemplar af
skydereglement,
foreningsvedtægter og forbundsvedtægter.
4.1
Eksklusion af en forening kan vedtages af
repræsentantskabet, hvis foreningen:
1) Ikke overholder
sine økonomiske forpligtelser overfor forbundet.
2) På grov vis har
svigtet forbundets tanker og mål, eller bragt sortkrudts-
Skyttesagen i
miskredit.
5.1
Udmeldelse sker ved udgangen af et
regnskabsår. Den udmeldte forening kan ikke
gøre nogen økonomiske
krav gældende overfor Forbundet af Danske
Sortkrudtsskytter.
6.1 Forbundets regnskabsår er
kalenderåret.
6.2 De tilsluttede foreninger
betaler kontingent til Forbundet af
Danske
Sortkrudtsskytter senest pr. 1. april
efter foreningens ordinære generalforsamling.
For medlemmer, indmeldt
efter 1. april betales straks fuldt kontingent til forbundet. (98)
Ved for sen indbetaling opkræves
rykkergebyr på kr. 100,-. Forbundet udsender i
januar girokort til
indbetaling, samt en formular, hvorpå bestyrelsens
sammensætning efter
foreningens generalforsamling noteres. Denne formular
tilbagesendes til forbundsformanden senest
1. marts sammen med foreningens
ajourførte
medlemsliste. Medlemslisten skal altid være ajourført og nye
medlemmers navn og
adresse tilsendes forbundsformanden og redaktøren ved (98)
indmeldelsen af hensyn
til omdelingen af Krudtslam.
6.3 I forbindelse med
indbetalingen pr. 1. april, skal foreningen opgive liste over
junior- og
seniormedlemmer i de forskellige kategorier, som foreningen har på
pågældende tidspunkt.
Ved betalingsrestance til forbundet bortfalder foreningens
stemmeret til
forbundets repræsentantskabsmøde.
6.4 Foreningskontingent
betales med en sum pr. medlem pr. kategori, og fastsættes på
det ordinære repræsentantskabsmøde.
6.5 Foreningerne kan til
repræsentantskabsmødet hver sende et medlem, som vælges
på den ordinære generalforsamling. Foreningerne
kan efter eget skøn medtage en
bisidder, hvis det
ønskes.
I tilfælde hvor den
valgte repræsentant og også suppleant har lovligt forfald, skal 2
bestyrelsesmedlemmer
bemyndige et nyt medlem som repræsentant. Medfølgende
bisidder har ikke
taleret og kan ikke afgive stemme.
Repræsentanterne skal
være villige til at påtage sig hverv i forbundets udvalg og
bestyrelse.
Bestyrelsesmedlemmer ti
Forbundets bestyrelse, eller til hverv i
udvalg kan vælges
blandt medlemmerne i
foreninger tilsluttet forbundet. Kandidater skal på forhånd
afgive erklæring om at
være villige til at modtage valg.
Hver forening har
stemmeret til forbundets repræsentantskabsmøde i forhold til
den enkelte forenings
medlemstal pr. betalingstermin 1. april samme år efter
følgende skala:
1 - 10 medlemmer
giver 1 stemme.
11 20 medlemmer
giver 2 stemmer.
21 30 medlemmer
giver 3 stemmer.
31 40 medlemmer giver
4 stemmer.
41 50 medlemmer giver
5 stemmer.
Osv.
6.6 Repræsentantskabet er
forbundets højeste myndighed. Repræsentantskabsmøde
afholdes hvert år i maj
måned. Meddelelse herom skal opslås i Krudtslam pr. 1.
april sammen med evt.
indkomne forslag. Forslag til behandling skal indsendes til
forbundets formand
straks efter foreningens ordinære generalforsamling.
6.7 Det ordinære
repræsentantskabsmødes dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Beretning: Formand
Redaktør
Diverse udvalg
Alle beretninger
fremlægges til godkendelse
3) Fremlægning af revideret regnskab til
godkendelse.
4) Budgetfremlægning.
5) Indkomne forslag.
6) Fastsættelse af kontingent.
(01)
7) Valg af forbundets bestyrelse. Dvs. formand,
næstformand,
Kasserer, sekretær samt suppleant og
bestyrelsesmedlem (jf. 6.8)
8) Valg af repræsentant til MLAIC
9) Nedsættelse af diverse udvalg.
10) Valg af 2 revisorer.
11) Eventuelt
6.8 Bestyrelsesmedlemmer og suppleant
vælges for 2 år ad gangen, således at enten
formand, sekretær og
suppleant, eller næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlem
er på valg skiftevis
hvert andet år.
6.9 Repræsentantskabet kan
nedsætte et sportsligt udvalg bestående af 3
repræsentanter fra
forskellige foreninger. Udvalget skal forestå udvælgelsen af
skytter til
landsholdet.
6.10 Bestyrelsen fører på
forbundets vegne forhandlinger med udenforstående
myndigheder, foreninger
og i øvrigt på alle betydende områder.
Bestyrelsen har fuld
bemyndigelse til at varetage forbundets drift udadtil.
7.1 Slettet 98
8.1 Ekstraordinært
repræsentantskabsmøde kan indkaldes af bestyrelsen eller mindst
1/3 af stemmerne.
9.1 Når
repræsentantskabsmødet er lovligt indvarslet, er det beslutningsdygtigt, uanset
antal fremmødte
foreninger.
9.3 Alle afgørelser træffes
ved almindelig stemmeflertal.
10.1 Forbundets kontante formue
samt evt. materiel er at betragte som de tilsluttede
foreningers fælles
ejendom.
11.1 Forbundets ophævelse kan
vedtages, hvis der på 2 repræsentantskabsmøder med
mindst 1 måneds
interval, er mindst 2/3 af de afgivne stemmer for ophævelsen.
Vedtages ophævelsen,
afgør repræsentantskabet som sin sidste handling, hvorledes
forbundets aktiver skal
anvendes.
Således vedtaget på repræsentantskabsmødet den 5. september 1981 i
Odense.
Ændringer og tilføjelser som vedtaget på repræsentantskabsmøder den 3.
april 1987, 7. maj 1987, 5. maj 1994, 6. maj 1995, 11. maj 1996, maj 1998, maj
2001 og 4.maj 2002. 15. maj 2004.
Standardvedtægter for Sortkrudt Skytteforeninger
tilsluttet
Forbundet af Danske Sortkrudtsskytter
1.1 Foreningens navn er
(landsdels navn) Sortkrudtsskytter.
1.2 Foreningens hjemsted er
formandens adresse.
1.3 Foreningen er tilsluttet Forbundet af Danske Sortkrudtsskytter.
Foreningen er associeret medlem af Dansk
Skytte Union, og derigennem Dansk
Idræts Forbund.
2.1 Foreningens formål er
gennem træningsskydninger og ved deltagelse i inden- og
udenlandske arrangementer,
hvor der skydes med gamle våbentyper at fremme
interessen for, og
færdigheden i at anvende sådanne våben. Foreningen vil
ligeledes ved selv at
arrangere konkurrencer og ved direkte at formidle
information medvirke til
at såvel den konkurrencemæssige, som den militær- og
kulturhistoriske side af
denne interesse, vinder udbredelse.
Ved et aktivt foreningsliv
vil man skabe rammen om et hyggeligt samvær
medlemmerne imellem, med
gensidig udveksling af erfaringer, ligesom man vil
kunne bibringe historisk
interesserede og våbensamlere nye aspekter i deres
interesse.
3.1 Som seniormedlemmer kan
optages personer over 18 år.
3.2 Passive medlemmer kan
optages i foreningen og betaler fuldt indmeldelsesgebyr
og halvt kontingent.
3.3 Juniormedlemmer mellem 12 og
18 år kan optages i foreningen og betaler halvt
indmeldelsesgebyr og halvt
kontingent.
3.4 Foreningens medlemmer må kun
benytte deres våben på officielt godkendte baner.
3.5 Foreningen er associeret
medlem af Dansk Skytteunion og er dermed forsikret gennem
Dansk Idrætsforbund, ved
skydning på foreningens godkendte gevær- og pistolbaner
jfr. forsikringsbestemmelserne.
3.6 Ved skydning på andre baner end foreningens
sædvanlige, påhviler det medlemmet
selv at sørge for at være
ansvarsforsikret.
4.1 Bestyrelsen kan udelukke et
medlem (Evt. tidsbegrænset) når dette
1) Ikke har opfyldt
kontingentbetingelserne.
2) Har vist usømmelig eller
uhæderlig opførsel, eller på anden måde skadet
Foreningen.
4.2 1. Den indklagede har ret
til at blive hørt ved et bestyrelsesmøde, inden beslutning om udelukkelse
afgøres.
2. Medlemmet skal selv fremsætte krav om at
sagen tages op på førstkommende
generalforsamling.
3.
Såfremt medlemmet undlader ovennævnte, skal udelukkelsen forelægges
generalforsamlingen til godkendelse.
4.3 Udelukkelse skal indberettes
til Forbundet af Danske Sortkrudtsskytter.
4.4 Det
udelukkede medlem kan anke afgørelsen til Forbundet af Danske
Sortkrudtsskytter.
4.5 Det er en betingelse for optagelse som aktivt
medlem, at skytten skal kunne opnå
fænghætte- og kuglestøbetilladelse hos
politiet.
5.1 Udmeldelse af foreningen kan
ske til udgangen af et regnskabsår, såfremt
udmeldelsen skriftligt er meddelt foreningens
formand inden udgangen af
november måned.
6.1 Foreningens regnskabsår er
kalenderåret.
6.2
Medlemmer i restance har ikke stemmeret på foreningens generalforsamling
i februar.
6.3 Generalforsamlingen er foreningens højeste
myndighed. Den ordinære generalfor-
samling afholdes hvert år i februar.
Meddelelse om generalforsamlingens afholdelse
og dagsorden, vedlagt eventuelle
forslag fra bestyrelsen eller medlemmer,
udsendes af formanden senest 14 dage
før. Forslag, som ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i
hænde senest 15. januar. Forslag skal
udsendes sammen med indkaldelse til generalforsamling.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent.
2) Formandens beretning.
3) Fremlæggelse af det
reviderede regnskab til godkendelse.
4) Forelæggelse af budget.
5) Indkomne forslag.
6) Fastsættelse af kontingent
7) Valg af formand jf. 6.4
8) Valg af bestyrelsesmedlemmer
og suppleant jvf. 6.4
9) Valg af 1 repræsentant og 1
suppleant til Forbundet af Danske
Sortkrudtsskytters
repræsentantskabsmøde.
10) Valg af 2 revisorer.
11) Eventuelt.
6.4 Formanden, bestyrelsesmedlemmer og suppleant
vælges for 2 år ad gangen, dog
således at enten formand og bestyrelsesmedlem
eller et bestyrelsesmedlem og
suppleant er på valg, skiftevis hvert andet
år.
Såfremt et bestyrelsesmedlem ikke kan opnå
godkendelse hos politiet, er
vedkommende pligtig at fratræde pågældende
bestyrelsespost.
6.5 Bestyrelsen konstituerer sig med sekretær og
kasserer.
6.6
Bestyrelsen har ansvar for og varetager foreningens drift.
Forhandling om principielle forhold med offentlige myndigheder og i
øvrigt på alle
betydende punkter, skal gå via Forbundet
af Danske Sortkrudtsskytter.
6.7 Da foreningen er berettiget til at give
våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse
forpligtet til at give orientering til politiet eller om fornødent at
tilbagekalde en
påtegning overfor et medlem, der efter bestyrelsens skøn ikke bør have
våben-
påtegning. (00)
7.1 Ekstraordinær
generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller mindst 1/3 af
de aktive seniormedlemmer.
8.1 Kun senior- og
juniormedlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.
8.2 Generalforsamlingen er
beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
8.3 Det påhviler bestyrelsen at
føre protokol over såvel generalforsamlinger som
bestyrelsesmøder.
9.1 Indstilling til forbundet
vedrørende ændring af vedtægter kræver 2/3 af de afgivne
stemmer for ændringen.
10 Hvad foreningen ejer eller kommer til at eje
af materiel eller anden formue, ejes til
enhver tid af de aktive medlemmer i fællesskab.
11.1
Foreningens opløsning kan kun
ske ved skriftlig afstemning på 2 særskilte general-
forsamlinger, der skal afholdes med 1 måneds mellemrum, hvor mindst 2/3
af de
afgivne stemmer ved begge generalforsamlinger afgives for opløsningen.
På den
generalforsamling, hvor foreningens opløsning måtte blive vedtaget,
afgøres tillige
ved
almindelig stemmeflertal, hvorledes foreningens midler skal anvendes.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 1. april 1978.
Ændringer som vedtaget på generalforsamling den 29. marts 1981.
Således med ændringer af 29. marts 1981, maj 1994, 6. maj 1995, 11. maj
1996,
maj
1998, maj 2001 og 4. maj 2002.
vedtaget på Forbundet af Danske Sortkrudtsskytters repræsentantskabsmøde.
Dansk skydereglement
Supplement til MLAIC sikkerhedsreglement.
1) Der må kun anvendes våben, der opfylder den danske våbenlovs bestemmelser.
Når våbnene anvendes i konkurrencer, skal de opfylde krav, som MLAIC's regler stiller m.h.t. restaurering og stand, således at de fremtræder i originalskikkelse.
Våbnene skal, inden 1. brug, sikkerhedsgodkendes af bestyrelsen, eller af en af denne udnævnt sagkyndig, hvis kendelse er endelig. Godkendte våben påføres skyttens medlemskort af den sagkyndige.
Våben til godkendelse skal forevises adskilt og så vidt muligt med svansskruen udtaget.
2) Fænghætter skal være fabriksfremstillede og af korrekt type. Kun fabriksfremstillet sortkrudt må anvendes.
3) Forud for hver skydning vælges en ansvarlig skydeleder, så vidt muligt et bestyrelsesmedlem. Dennes anvisninger skal ubetinget efterkommes, og han er berettiget til at skride ind i tilfælde al overtrædelse af reglementet. I særligt grove tilfælde kan en skytte indberettes for bestyrelsen, der har myndighed til at ekskludere ham.
4) Juniormedlemmer må kun betjene våben under direkte opsyn al et seniormedlem, der bærer det fulde ansvar for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige afvikling af skydningen.
5) Før skydningen skal skytten efterse sit våben med ladestok.
6) Et ladt våben må ikke fjernes fra standpladsen. Dette gælder også våben, hvor fænghætten eller fængkrudt er fjernet.
7) Markering skal ske efter skydelederens anvisning.
8) Ladning skal ske fra en beholder, hvori der forud er afmålt den mængde krudt, der svarer til et skud. Krudtflasker med mål må ikke benyttes til direkte ladning.
Fyldning af disse beholdere skal ske borte fra banen.
9) Den anvendte ladning må ikke overstige den for våbnet oprindeligt beregnede
10) Fængkrudt skal påfyldes fra dispenser, der kun må
indeholde
11) Ved skydningens afslutning skal skytten og skydelederen efterse våbnet.
12) Hvis skytten føler en nedsat rekyl, skal han, inden ny ladning, forvisse sig om, at kuglen har forladt løbet.
13) Bevægelseshæmmede skytter må modtage hjælp fra andre i den udstrækning, det er nødvendigt for at gennemføre skydeprogrammet.
Kørestolsbrugere skal, i det omfang det er muligt, gennemføre en stående skydning i stående skydestilling.
Den bevægelseshæmmede skytte må dog ikke modtage markeringshjælp.
Regler for afholdelse af
Danmarksmesterskaber
under
Forbundet af Danske Sortkrudtskytter
Indbydelse
Skal udsendes senest 2 måneder før afholdelse af mesterskaber, ved offentliggørelse i "Krudtslam". Indbydelsen skal indeholde oplysninger om dato, klokkeslæt, sted (med kortskitse) og program for skydningens afvikling. Den arrangerende forening tilsender ligeledes mindst 2 måneder forinden alle foreninger detaljeret orientering om stævnet. Foreningerne orienterer eventuelt egne medlemmer, hvis ikke opslaget i "Krudtslam findes tilstrækkeligt. Medlemmer indbetaler startgebyrer etc. til egen forening.
De inviterede foreninger indsamler tilmeldinger og indbetalte gebyrer blandt egne medlemmer og indsender dette samlet til arrangerende forening. Endelig tilmelding og indbetaling til arrangørerne skal ske senest 3 uger før stævnet afholdes.
Afholdelse
Der skydes efter MLAIC's regler, inklusive reglerne om replikavåbens udførelse. Eneste undtagelse er, at våben kan anvendes 2 gange i samme klasse, såfremt skytterne er ægtefæller eller forældre/børn. Skal et våben anvendes på denne måde, skal det anføres i tilmeldingen, således at arrangørerne kan tage fornødne hensyn ved planlægning af skydeprogram.
Deltagere skal ved ankomst have udleveret kort med oplysninger om egne skydetider, standpladser og klasser, ligesom der på banen skal findes opslag med hele stævnets skydeprogram.
Arrangørerne skal tilstræbe, at en skytte ikke skal skyde i 2 umiddelbart på hinanden følgende skydninger af hensyn til hans hvile og forberedelse.
Skydeledelsen skal forsøge at finde erstatningsskydetid, såfremt en skytte har gyldig grund til ikke at kunne overholde en ham tildelt skydetid.
Våbenkontrollen skal være åben under hele skydningen.
Præmier
Det er en forudsætning for afholdelse af DM, at der så vidt muligt tilbydes skydning i alle MLAIC's klasser, samt specielle danske våbenklasser.
Præmieoverrækkelse finder sted umiddelbart efter sidste skydning. Ved 4 eller flere deltagere i en klasse uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer. Ved 3 deltagere uddeles guld og sølvmedaljer. Ved 2 deltagere uddeles kun guldmedalje. Ved 1 deltager uddeles ikke medalje, men resultatet gælder som officielt DM-resultat på lige fod med andre klasser.
Der uddeles diplom til alle deltagere med opnåede resultater og placering påført. Disse regler for afholdelse af DM skal følges af den forening, som af Forbundet er godkendt til at arrangere mesterskabet. Finder repræsentantskabet ikke, at reglerne er fulgt, kan mesterskabet annulleres, og en anden forening tildeles arrangementet af et nyt mesterskab. Eventuelle udleverede præmier fra et aflyst mesterskab skal afleveres til Forbundet.
Reglerne kan revideres af repræsentantskabet. Ændringerne kan dog først træde i kraft det næstfølgende år.
Således vedtaget på repræsentantskabsmøde i Odense den 15. april 1999.
Særlige danske
våbenklasser
|
Klasse nr.
50 De Meza. National dansk klasse. Christian de Meza. Udviste store
strategiske evner under 3-årskrigen, overgeneral i 1863, påtog sig det fulde
ansvar for Dannevirkes rømning. |
|
Våbentype: Alle approberede
forladevåben anvendt i De Slesvigske krige. Rem tillades, hvis remmens
udformning modsvarer våbnets tidsperiode og originale anvendelse. Uoriginal
ladestok må anvendes, dog skal original/kopi ladestok være isat våbnet under
skydningen. Rensning af pibe imellem skuddene og brug af laderør er ikke
tilladt. |
|
Afstand og skydestilling: 100m, knælende. ISSF 50m
pistolskive. |
|
Sigtemidler: Som våbnets originalt
approberede. Dog tillades ændringer med hensyn til højden efter MLAIC
reglerne. |
|
Projektil: Blyprojektiler med
tidsmæssig facon til det pågældende våben. |
|
Klasse nr.
53 Remington. National dansk klasse. Eliphalet Remington (1793-1861).
Berømt amerikansk bøssemager og våbenfabrikant. |
|
Våbentype: Militær Remington
bagladeriffel M/1867 eller varianter heraf. Ingen hensyn til oprindelsesland.
Våbnets oprindelige kaliber skal være bevaret, idet dette ikke må være ændret
ved senere ompibning til mindre kaliber. Rem er tilladt, hvis denne er af
samtidig type. Viskning af kammer og pibe mellem skuddene er ikke tilladt. |
|
Afstand og skydestilling: 100m, liggende. ISSF 50m
pistolskive. Skydetid: 20 minutter. |
|
Sigtemidler: Åbne, korn og kærv.
Finjuster tilladt efter MLAIC regler vedr. tidsmæssig facon. |
|
Ammunition: Metalpatron ladet med
sortkrudt og projektil af bly eller blylegering. Metalkappe og metalbund
tillades ikke. |
|
Klasse nr.
51 Kyhl. National dansk klasse. Christian Wilcken Kyhl (1762-1827) dansk
bøssemager og opfinder. Konstruerede bl.a. en kanonlås og den indvendige
geværlås, kaldet den kyhlske lås. Begge antaget af den danske armé. |
|
Våbentype: Glatløbede militære
perkussionsmusketter af uændrede originale modeller. Kaliber minimum 17mm
(.67"). Rem er tilladt, såfremt denne er original eller nøjagtig kopi af
originalen. Rensning af pibe imellem skuddene og brug af laderør er ikke
tilladt. |
|
Afstand og skydestilling: 50m, stående. ISSF 50m
pistilskive. |
|
Sigtemidler: Ingen ændringer tilladt. |
|
Projektil: Rundkugle. |
|
Klasse nr.
52 Pennsylvania. National dansk klasse. Typebetegnelse på den klassiske
amerikanske "longrifle", også kendt som Kentucky riflen, en
videreudvikling af Jaegerriflen medbragt til USA af tyske immigranter.
Bortset fra skydestilling og afstand samme regler som MLAIC klassen
Maximillian. |
|
Våbentype: Flinteriffel, fri kaliber.
|
|
Afstand og skydestilling: 50m, stående. 50m ISSF
pistolskive. |
|
Sigtemidler: Original type. |
|
Projektil: Rundkugle. |
|
Klasse nr.
55 Sortkrudt Bagladeriffel. National dansk klasse og Nordisk klasse. |
|
Våbentype: Kammer-og patronladet
gevær i original eller uforandret historisk kopi for sortkrudt og
blyprojektiler. |
|
Afstand og skydestilling: 100m, liggende. 50m ISSF
pistolskive. Skydetid 20 minutter. |
|
Sigtemidler: Skal være historisk
korrekt fra våbnets oprindelige fremstillingsperiode, eventuelt tidstypisk
diopter er tilladt. |
|
Projektil: Skal være af tidstypisk
model i bly (gaschecks ikke tilladt) Se eventuelt patronoversigten. Ingen
kaliberbegrænsning. |
|
Ladning: Der må ikke lades fra
magasin. Viskning af kammer og pibe er tilladt mellem skuddene. |
Klasse nr. 57 Winchester.
National dansk klasse. Navn efter den berømte repeterriffel.
Våbentype: Patronladet riffel,
enkeltskuds eller repeter, i uforandret
historisk kopi eller original, som blev fremstillet for sortkrudt og
blyprojektiler. Mindre indvendige ændringer af sikkerhedshensyn kan tillades på
kopivåben (replikaer).
Afstand og skydestilling: 50m, stående. 50m ISSF
pistolskive. Skydetid 5 minutter.
Sigtemidler: Skal være historisk korrekt
fra våbnets oprindelige fremstillingsperiode.
Projektil: Skal være af tidstypisk
model i bly (gaschecks ikke tilladt) Se eventuelt patronoversigten. Ingen
kaliberbegrænsning.
Ladning: Der må skydes enkeltskud,
eller lades fra magasin. Viskning af kammer og pibe er ikke tilladt mellem skuddene.
|
Klasse nr.
54 Kronborg- National dansk klasse. Navn efter våbenfabrikken af samme navn
som var beliggende ved Helsingør. |
|
Våbentype: Alle glatløbede
perkussionspistoler med minimum kaliber 16mm (.63"), uden snelle. |
|
Afstand og skydestilling: 25, stående. 50m ISSF
pistolskive |
|
Sigtemidler: Skal opfylde MLAIC regler
vedr. facon. Våbnet skal fremtræde med de oprindeligt monterede eller
umonterede sigtemidler. |
|
Projektil: Rundkugle. |
|
Klasse nr. 56 Smith & Wesson. National dansk og Nordisk klasse. |
|
Våbentype: Patronladet revolver
eller enkeltskuds pistol i uforandret historisk kopi eller original som blev
fremstillet til sortkrudt og blyprojektiler. Mindre indvendige ændringer
udført af sikkerhedshensyn kan tillades på kopivåben (replikaer). Max kaliber
.45". |
|
Afstand og skydestilling: 25m, stående. 50m ISSF
pistolskive. Skydetid 20 minutter. Ved NM 30 minutter. |
|
Sigtemidler: Af tidsmæssig korrekt
type. |
|
Projektil:
Skal være af tidstypisk model i bly (gaschecks ikke tilladt). Se eventuelt
patronoversigten. |
|
Kaliber: Skal være oprindelig
sortkrudtkaliber, dog ikke større end cal.45" (11,43mm). |
|
Ladning:
Revolvere må ikke bruges som enkeltskudsvåben, men skal lades 5+5+3. Hanen
skal hvile på et tomt kammer. De 10 bedste skud er gældende. |
Patronvåben
Patronlister samt
dimensioner på de mest forekommende bagladevåben.
Oversigt
over sortkrudtkalibre til patronklasserne Sortkrudt Bagladeriffel og Smith
& Wesson.
Amerikanske
kalibre:
22 WCF. 25-20
WCF. 32-20WCF. 32-40 WCF. 38-35 38-40 WCF. 38-45
38-50 38-55
WCF. 38-56 WCF. 38-70 WCF. 38-72-275 WCF. 38-90 WIN.
40-60
WCF. 40-65 WCF. 40-70 WCF. 40-70 Sharps 40-70 Ballard 40-72-300WCF.
40-75
WCF. 40-82 WCF. 40-90 Ballard 40-90 Sharps 40-110 Exp. 44-40
WCF. 45-60 WCF.
45-70
GVT. 45-75 WCF. 45-90 WCF. 45 Sharps. 45-110 45-120.
45-125-300
Exp. 50-70 GVT. 50-95
Exp. 50-90. 50-110 Exp. 50-140
Exp.
50-100-450.
Europæiske kalibre:
6,5x48R. 6,5x58R. 300
Rook. 8x48R. 8,15x46R. 8x57R360 8x58R.
9,3x72R. 9,5x60R. 10,15x61R. 10,15x63R. 10,4x38R 10,4x47R. 11x52R.
11.15x58R. 11x59. 11,15x60R. 11,3x50R. 11,4x50R. 11,43x55R. 11,5x57R.
450 BPE. 500
BPE. 577 Snider 577/450 Martini Henry 16,9 m/m Dansk Snider.
Revolver/pistol
kalibre - op til 45 LC:
25-20WCF. 32-20WCF. 7,5
m/m Nagant 7,5m/m
Swiss Army
320
revolver 32 Colt. 32 short Colt. 32
long Colt. 32 S+W.
38
short. 38 spec. 38 long Colt. 38 S+W. 380
short. 38 Colt New Police.
380
long 8 m/m Rast Gasser 38-40
WCF. 41 Long Colt. 10.35 Glisenti.
10,40
Itatian. 44-40 WCF 44 Bulldog 44
Colt 44 SW Russian
44
SW special 45LC 45 Schofield German 11mm French
450 Adams
Denne
oversigt indeholder en vejledende liste over de håndvåben beregnet for
sortkrudtenhedspatroner som p.t. er tilgængelige i Danmark.
Medtaget
på listen er de våben som fremstilles i kopier af originale forbilleder. Der
vil herudover være en mængde originale våben som vil kunne registreres til
trænings/konkurrencebrug under forbundet af Danske Sortkrudtsskytter.
Der
tages således forbehold for at der vil være våben som ikke findes på listen som
ønskes registret i Skytteforeningernes Våbenregistrering.
Rifler:
Fabrikat Uberti, Meacham, Browning
Model: Pibelængde: Totallængde:
1885 Highwall 750mm 1083mm
Lowwall 700mm 1125mm
Schüetzen 800mm 1175mm
Fabrikat Uberti:
Model:
1873 Revolving carabin 450mm 850mm
Fabrikat: Uberti:
Model: Alle varianter i model Henry 463mm 950mm
556mm 1038mm
606mm 1094mm
Fabrikat:
Model: Alle modeller I Lever Action oprindelig beregnet for
sortkrudtpatron.
400mm 856mm
500mm 956mm
600mm 1053mm
750mm 1203mm
Originalvåben samt replika fabrikeret af Pedersoli, Dixie, Uberti,
Neumann, I.A.B., Armi San Marco, Euro Arms m.fl. :
Model: Alle modeller i Sharps, Rolling Block, Springfield Trap
Door, Kodiak (for patron 45/70)
Sharps model 1874 762mm 1190mm
864mm 1292mm
Sharps model 1874, findes i ca. 20 varianter med mindre afvigelser
i pibe og totallængde.
Sharps model 1859-1863 813mm 1240mm
760mm 1190mm
560mm 995mm
828mm 1318mm
660mm 1150mm
Remington Rolling block
Rolling block varianter 660mm 1085mm
762mm 1187mm
711mm 1136mm
508mm 933mm
Kodiak(for patron 45/70) 610mm 1030mm
Revolver/pistoler:
Fabrikat: Colt Pibelængde Totallængde
Model: SAA mfl. 118mm 263mm
138mm
Ruger:
Vaquero,Bisley
Fabrikat: Sauer
Model: Western six shooter mod. 1873 180mm 325mm
Fabrikat: Uberti
Model: Remington 1875 190mm 330mm
Fabrikat: Hege, Uberti
Model: 1868 Thuer conversion,
Richards 200mm 350mm
Mason mod. 1851, mod. 1860, mod. 1872
138mm 330mm
158mm 350mm
Fabrikat: Dakota Arms, Uberti
Model: Mod. 1873 i flere varianter 138mm 275mm
188mm 325mm
Fabrikat: Uberti
Model: 1890 S.A. Police 140mm 280mm
Fabrikat: Navy Arms, Uberti, Hege
Model: Smith & Wesson 1875 Schofield 125mm 280mm
175mm 330mm
Fabrikat: Uberti m.fl.
Model: 1871 Rolling block 238mm 350mm
Orientering om
lovgivning og regler vedrørende:
Skydevåben og
Blankvåben